Camp Kennolyn, California
"Just go there", stod der i den ICEP brochure jeg fik i 2002. Så det gjorde jeg, og fik en oplevelse for livet. Jeg fik en indsigt i den amerikanske kultur, som jeg på ingen anden måde kunne have fået, og fik samtidig unikke venner blandt både børnene og de andre unge fra forskellige lande - venskaber for livet…
Året inden jeg kontaktede Lisa, der på dette tidspunkt var den eneste ICEP repræsentant i Danmark, havde jeg gået med tanken om at bruge min sommerferie på at rejse og arbejde. Jeg var på S.U., og havde ikke råd til bare at tage af sted. Jeg kiggede på nettet for at se hvad man kunne, og faldt straks over summer camp ideen. Det var lige noget for mig, det passede med min sommerferie - 9 uger, og rejsen ville ikke komme til at koste mig andet end lommepenge i sidste ende - og vigtigst af alt ville jeg komme til at arbejde med børn, som er min store passion. Jeg lagde tanken lidt på hylden, men kontaktede så Lisa i februar 2002. Vi havde travlt, for de første ansøgninger skal helst af sted i december. Jeg skyndte mig at lave ansøgningen, og fik en måneds tid efter den glædelige meddelelse om, at jeg var godkendt i New York - så var det bare at få fat i en billig flybillet og så af sted - 2 mdr. senere stod jeg i LAX - lufthavnen i Los Angeles.
Ankomsten: Da jeg kom udenfor blev jeg taget fantastisk godt imod af en fyr ved navn Jay Bevan, han arbejdede på det tidspunkt for ICEP i Los Angeles, og han vandt straks min tillid, det var skønt at blive taget godt imod med et stort smil og åbne arme til trods for, at vi aldrig havde mødt hinanden før. Så forsvandt meget af nervøsiteten. Jay kørte mig ud til det hostel, som ICEP havde sørget for jeg kunne tilbringe mine første 2 nætter på, inden turen gik til Camp Kennolyn. Det var dejligt at komme over mit jetlag, og jeg mødte en pige fra Australien, som jeg sammen tog med på en udflugt til Hollywood - vi var oven i købet så heldige, at der var Award - uddeling da vi kom, så vi fik set en masse kendte - en skøn start på min USA tur.
Camp Kennolyn: 2 dage efter blev jeg fløjet til Santa Cruz, der ligger ca. 100 km syd for San Francisco. Jeg havde mange sommerfugle i maven, og blev hentet af vores driver på campen, han var rigtig flink, og samtidig mødte jeg nogle af de amerikanske counselors der var fløjet ind fra andre stater - min camp tid var sat i gang! Vi kørte op i bjergene, og kom efter et par timer til campen. Det første jeg bemærkede var den helt fantastiske natur, og midt imellem alle træerne deroppe lå Camp Kennolyn. Jeg blev overrasket over den store tennisbane, pool osv. Og fandt inden længe ud af, at jeg var kommet på en camp for rigtig rigtig rige børn. Det var ikke hvad jeg havde regnet med, men jeg havde jo også sagt til ICEP, at jeg var åben for alt.
Det viste sig jo også at være helt fantastisk. For til trods for de fine faciliteter tilbragte vi mere tid i skoven og brugte naturen mere, end jeg nogen sinde kan huske jeg har gjort før. Og desuden kan børnene jo ikke gøre for, at deres forældre er rige, det har de jo ikke selv bestemt, så mine fordomme om rige forkælede børn røg fløjten, og jeg lærte nogle fantastiske unger at kende, som vil være printet i min hukommelse for evigt. Det skal dog siges, at bagsiden af medaljen ved at være rigt barn i USA fik jeg at mærke, f.eks. taler nogle børn spansk fordi de har mexicanske house-keepers, det er for så vidt fint nok, men de taler til tider mere om deres barnepige, end om deres forældre, så det kan jo være lidt sørgeligt… Så måske derfor skal man huske på, at de rige børn er ligeså unikke, som inner-city kids, der ikke er vokset op med en guld ske i munden, og et eller andet sted har de alle de samme behov…
Den første tid som Camp Counselor: Den første uge var hård, børnene var ikke kommet endnu, og det var staff-training. Det var også ugen hvor alle skulle lære hinanden at kende. Jeg havde lidt hjemve, og syntes til tider det kunne være svært at komme tæt på de amerikanske counselors, så i starten talte jeg meget med de internationale counse-lors, og har i dag venskaber i både Polen, USA, Ukraine, Holland og andre lande. I julen 2003 efter camp var jeg nede at besøge Anna fra Polen, og hun er nu begyndt at starte ICEP op i Polen. Den første uge var hård, men jeg blev bevidst om, at jeg også selv måtte gøre en indsats for at komme på banen, og jeg fik efterhånden også amerikanske venner i flokken.
Venskaberne der startes på camp, er lige så unikke som selve camp oplevelsen, for vi har alle været en del af dette helt specielle lille samfund i godt 2 mdr. og ingen andre end os kan forstå hvad vi har ople-vet, og kan dele vores campsange, lege og de mange mange camp historier/oplevelser vi havde sammen. Desuden ligger campene som regel også væk fra større byer, så man bruger hinanden til alt. Og så tog vi selvfølgelig til Santa Cruz eller San Francisco på fridagene, og kunne have det sjovt sammen uden for campen og uden regler.
Børnene kommer: Efter den første uge kom børnene - wauw endnu en stor omvæltning for en lille dansker - det vrimlede med børn lige på en gang, og vi skulle have dem fordelt dem ud til deres respektive hytter. Vi boede i træhytter med net som ruder, så ingen dyr kunne komme ind om natten. Der var nu heller ikke meget andet end edderkopper og ufarlige slanger, så det var dog ikke den vilde jungle (selvom det er meget sjovt at få det til at lyde sådan når man kommer hjem :). Toiletterne lå for sig selv, så vi boede rustikt, men det er jo også en oplevelse i sig selv, og man kan bryde nogle personlige grænser, hvis man mest er til 5 stjernet hoteller. Det vigtigste på camp er en positiv indstilling, viljen til at arbejde mange timer med børn - og lyst til skæg og ballade på børneniveau. Dagene gik med at jeg underviste i alle mulige forskellige aktiviteter - jeg havde altid ansvar for musikken, men prøvede sågar at undervise i tennis til trods for jeg stort set aldrig har haft en ketcher i hånden før. Det var kun til morskab før børnene, og så var der nogle af dem, der havde gået til det, der kunne undervise både mig og de andre.
Camp oplevelser: Den dag i dag kan jeg stadig forundre mig over, hvor meget tillid de børn viste mig, og hvor fordoms-frie, positive og omsorgsfulde de var både overfor mig og hinanden. Når jeg tænker tilbage er det stadig med et smil på læben, og savn. Jeg kan slet ikke beskrive hvor intenst det er at tilbringe nærmest 24 timer hver dag i 14 dage med de samme børn, det er helt enestående, og vi havde det simpelthen så sjovt, hyggeligt og skønt sammen. Og hvor er de også bare gode til at løse konflikter, når bare de får ideer til, hvordan det kan gøres. I min cabin sørgede vi hver aften for at snakke om dagen, aktiviteterne, og om hvordan de enkelte havde det. Var der konflikter, eller havde nogen hjemve eller var kede af det, blev det løst så alle kunne gå i seng uden bekymringer. Det var så hyggeligt, og så læste jeg godnat-historie. Camp er helt speciel uden stress og jag, og hvor det handler om at give børnene og hinanden en god oplevelse - og det er med at nyde det, for pludselig er de 9 uger gået, og det er tid til at vende hjem til Danmark igen.
Hvorfor blive Camp counselor? Camp er en god mulighed for at lære de amerikanske børn noget om verden uden for USA, og de er så videbegærlige. Jeg havde selv noget kridt og så lavede jeg en leg, hvor Danmark blev tegnet på jorden, og vi lavede en fangeleg. Vi holdte også jeopardy og temaaftener om andre lande, og jeg tror vi gjorde en lille forskel - nu ved de i hvert fald, at der findes en verden udenfor, som også er spændende. Camp er arbejde, sjov og helt unik, og kommer man med et åbent sind, vil man få en oplevelse for livet!